• Undervisning

Kaffe og klima

Undervisning-kaffe-og-klima

Hvad betyder klimaforandringer for kaffens vækstbetingelser? I dette forløb lærer I, hvordan klimaforandringer og kaffe hænger sammen, og hvad vi kan gøre for at sikre, at der også er kaffe i fremtiden.

Introduktion

Klimaforandringer er en udfordring for kaffens fremtid

Du har helt sikkert hørt om klimaforandringer i skolen, i nyhederne eller på de sociale medier. Mange eksperter og forskere har bevist, at klimaforandringerne er i fuld gang, og at resultaterne af disse allerede kan mærkes og ses. Men hvad har det nu lige med kaffe at gøre? Faktisk ikke så lidt endda. Hvad vil der f.eks. ske med produktionen af kaffe? Med kaffetræets vækstbetingelser? Hvilke konsekvenser har det for kaffebønderne og for os som forbrugere? Spørgsmålene er mange, og det kræver faglig viden at forstå, hvad klimaforandringerne skyldes og ikke mindst konsekvenserne af disse.

Alle FN´s medlemslande har skrevet under på de 17 verdensmål. De skal sikre bedre leveforhold og planetens fremtid og dermed også produktionen af kaffe. Målene understøtter hinanden, men vi har valgt at fokusere på nummer 1, 4, 8, 12, 13 og 15 i dette materiale. I kan vælge at sætte jer ind i målene, inden I starter, eller gøre det undervejs. Hvis I vælger det sidste, så fremgår det tydeligt (f.eks. FN 13), hvilket mål der fokuseres på i de enkelte afsnit.

Opgaver

Opgaverne i dette materiale fokuserer på klimaforandringer, kaffens vækstbetingelser, FN’s verdensmål (1, 4, 8, 12, 13 og 15), produktion af kaffe og alternative produktionsmetoder.

Opgave

  • Foruden Etiopien skal du udvælge mindst 3 lande fra hvert af kontinenterne: Sydamerika, Afrika og Asien.
  • Undersøg landene i forhold til klimazone og plantebælte.
  • Brug atlas og klimakort.
  • I hvilken klimazone kan man producere kaffe?
  • Hvad kendetegner denne klimazone?
  • Brug evt. linket til kontrol af dine svar ift. klimazone 
Opgavetekst

Taler man om vejret, og det er der mange der gør, så er det ud fra et øjebliksbillede. Vejret fortæller os noget om, hvad eksempelvis temperaturen vil være i den kommende periode. Vejrudsigten fra tv er et godt eksempel på dette.

DMI

Kilde: DMI

Du undrer dig måske over, hvorfor man ser vejrudsigten for Addis Ababa, hovedstaden i Etiopien. Det er der flere grunde til. Etiopien er det største kaffeproducerende land i Afrika – kaffetræet, Arabica, lever vildt i landet, og legenden om den etiopiske gedehyrde stammer jo netop herfra.
Med klimaet er det noget andet. Begrebet dækker over gennemsnitlige målinger over en periode på mindst 30 år. Her måler man bl.a. på temperatur, nedbør, vind, lufttryk mv. Dette betyder, at et specielt varmt eller koldt år ikke indikerer, at klimaet har ændret sig.
Klimaet forskellige steder i verden er bestemt af nogle geografiske forhold:
  1. Geografisk position (bredde- og længdegrad). Bemærk at solindstrålingen er en vigtig faktor.
  2. Landets/områdets placering i forhold til hav, land og bjerg.
  3. Højden over havets overflade (temperaturen falder med højden).
  4. Cirkulationen af varme i oceaner og atmosfæren.
Jordens klima kan deles op i klimazoner. Faktisk var det danskeren, Martin Vahl (1869-1946), der lavede denne inddeling. Du kender det sikkert fra geografiundervisningen som “klima- og plantebælter”. Da alle planter har forskellige krav til bl.a. temperatur og nedbør, var det planterne, der var udgangspunkt for denne inddeling. Kaffetræer er ingen undtagelse.
kaffens-verdenskort
Kilde: Geografforbundet
Oversigtskortet viser de kaffeproducerende lande. Sorterne Robusta (r), Arabica (a) og begge typer (m).

Opgave

  • Se videoen nedenfor og bliv klogere på atmosfæren, drivhuseffekten og global opvarmning.
  • Hvilken betydning har atmosfæren for livet på jorden?
  • Forklar begrebet drivhuseffekt?
  • Hvilken betydning har den øgede mængde af drivhusgasser for temperaturen på jorden?
Opgavetekst
Når man arbejder med klima og klimaforandringer, skal man se jorden som et stort økosystem. En af de faktorer, der kan påvirke jordens økosystem, er det globale klimasystem. Sidstnævnte styres af forskellige mekanismer og skal helst være i balance.
Vores atmosfære er en af de mekanismer, der er med til at opretholde klodens klima. Atmosfæren består bl.a. af forskellige gasser som nitrogen (N2), oxygen (O2), argon (Ar), kuldioxid (CO2) og naturligvis vanddamp. Derudover findes der variable mængder af CH4, N2O, O3 mv.
Havde vi ikke disse gasser i atmosfæren, ville klimaet på jorden være betydeligt koldere, og livet, som vi kender det i dag, ville ikke være muligt.
Livet på jorden er altså afhængig af denne naturlige drivhuseffekt. Men hvad sker der, hvis balancen i atmosfæren rykkes?

Alle målinger viser, at mængden af bl.a. CO2 er stigende. Spørgsmålet er så, hvilken betydning dette har for klimaet og produktionen af kaffe.

Atmosfærens indhold af drivhusgassen, kuldioxid
Atmosfærens indhold af drivhusgassen, kuldioxid, ved observatoriet på Mauna Loa. Den ‘urolige’ kurve viser årstidsvariationer. Grafik fra Scripps Institution of Oceanography.
Mange forskere er enige om, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren skyldes menneskelig aktivitet. Afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas indeholder grundstoffet carbon. Når det forbrændes, dannes der CO2, som frigives til atmosfæren.

Opgave

Læs her inden du løser opgaverne

  • Aflæs gennemsnitstemperaturen for perioden 1873-1900 og for perioden 1990-2020. Hvor meget er gennemsnitstemperaturen steget?
  • Hvorfor er det forkert at sammenligne f.eks 2010 med 2020?
  • Hvilken betydning har det, ifølge linket, at gennemsnitstemperaturen stiger?

    Vurdér/diskutér i grupper:
  • Hvilken betydning kunne ændringer i temperaturen, og følgerne heraf, have for produktionen af kaffe?
Opgavetekst
Som I jo nok har fundet ud af, så vil en forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren betyde en højere gennemsnitstemperatur på jorden. Klimaet bliver diskuteret livligt på FN´s Klimatopmøder, bedre kendt som COP. Dette har verdens lande arbejdet med de sidste 30 år. Målet har hele tiden været at nedbringe udledningen af netop drivhusgasser, hvilket hvert enkelt land har forpligtet sig til.
Nedenstående graf viser, hvordan gennemsnitstemperaturen har udviklet sig i Danmark fra 1873 og frem til i dag. De vandrette streger er netop gennemsnitstemperaturen for en periode på 30 år.
Figur 1. Årlig temperatur med 30-års klimanormaler angivet. Første periode er dog kun 28 år (1873–1900). Kilde: Miljøstyrelsen/DMI

Opgave

  • Undersøg mere om Etiopien
  • Hvad er det med kaffetræet og “skyggetræerne”?
Opgavetekst
Der er flere konsekvenser ved klimaforandringerne. For det første kan vi måle højere temperaturer, og for det andet er der sket en ændring i nedbørsmønstre. Nedbøren vil i nogle områder udeblive, hvilket betyder længerevarende tørkeperioder, mens andre vil opleve mere nedbør. Dette kan for begges vedkommende betyde udfordringer for landbruget og dermed produktionen af kaffe. Man vil endvidere opleve, at når det så endelig regner, så sker det kraftigere end normalt.

Sådan ser det ud i Etiopien (FN 1, FN 4, FN 8)

Etiopien er et landbrugsland. Størstedelen af den erhvervsaktive del af befolkningen er beskæftiget inden for de primære erhverv. Der dyrkes især kaffe, bomuld og sukker. I 2018 lå Etiopien på en 6. plads over verdens største kaffeproducerende lande. Indtjeningen ved kaffeproduktion er uhyre vigtig for mange udviklingslande, og her er Etiopien ingen undtagelse. Kaffe er den mest værdifulde afgrøde, og hvis grundlaget for dyrkning forsvinder, vil det få store konsekvenser. Etiopien ligger som nummer 172 ud af 188 lande på Human Development Index (HDI) over menneskelig udvikling.

Kaffetræet og “skyggetræerne"

Etiopien bliver fra tid til anden ramt af længerevarende tørkeperioder, og dette har naturligvis stor betydning for udbyttet af kaffeproduktionen. Temperaturen i Etiopien er steget støt de seneste årtier, og de tørre sæsoner bliver, som nævnt, længere. Når regnen endelig kommer, er den mere intens og uforudsigelig. Dette fører til et svingende høstudbytte. Samtidig er areal-anvendelsen i Etiopien under pres. Det vurderes, at der kun er omkring 10% af skovdækket tilbage i de østafrikanske højlandsskove. Disse er ellers det perfekte sted for produktion af kaffe grundet flere forhold. Skovene er bl.a. blevet ryddet til fordel for jordbrug.
At fælde skov strider direkte mod måden, kaffetræet udvikler sig bedst på. Faktisk er det sådan, at for at udvikle sig optimalt og give gode, smagfulde bønner, er det nødvendigt, at kaffetræet har det køligt, fugtigt og ikke får alt for meget sol.

“Kaffe er et træ, der elsker andre træer, og du skal have et vist niveau af trædække for at få kaffe af god kvalitet” siger Demu Lemma Tsegaye, Rainforest Alliances landedirektør for Etiopien.

Kaffe-i-skygge

Kaffe- og skyggetræer i Brasilien. Kilde: Unsplash

Opgave

  • Læs denne artikel og diskutér i klassen, hvilken betydning dette projekt kan have for produktionen af kaffe på sigt.
  • Tænk over: Hvad skal de mange små farmere leve af, hvis de ikke kan dyrke kaffe?
Opgavetekst
Skove kan skabe deres eget mikroklima. Måske har du selv prøvet at gå ind i en skov på en varm sommerdag og oplevet, at det føltes køligere? Træernes blade skygger for solen og dæmper dermed temperaturen. Samtidig er luftfugtigheden højere, da vandet ikke fordamper på samme måde som i det åbne land, hvor solens stråler har mere magt. Skovens mikroklima påvirkes også af, “når træerne sveder”. Det gør de under deres vækst. Det hedder, “ at de transpirerer”. Man kunne også sige, “at de ånder”. Denne proces sker fra træernes blade og blomster, men også fra blotlagte rødder. Processen kræver naturligvis, at jordbunden indeholder tilstrækkeligt med vand. Kort sagt, så skal kredsløbet være intakt. Dette mikroklima, der er køligere og mere stabilt, har stor betydning for de dyr og ikke mindst planter, der lever i skoven.
Svenske undersøgelser viser, at de højeste dagtemperaturer i skovene i gennemsnit er to grader køligere end omgivelserne, hvilket hænger godt sammen med kaffetræets vækstbetingelser.
Det er ikke kun i Etiopien, at klimaforandringerne påvirker produktionen. Rapporten “The Brewing Storm”, der er udarbejdet af Climate Institute, konkluderer, at op imod halvdelen af de områder, hvor der dyrkes kaffe i dag, vil være uegnede i 2050. Der dyrkes kaffe af mere end 25 millioner farmere i verden. Enten på kaffeplantager eller af små farmere, der ejer jord op til ca. 3 ha. De små farmere dyrker desuden afgrøder som majs og bønner til eget forbrug.

Opgave

  • Undersøg hvad khat er
  • Se videoen nedenfor, gerne mere end én gang, og find svar på nedenstående spørgsmål:
    • Hvorfor går flere farmere over til produktion af khat?
    • Hvilke udfordringer står kaffefarmeren over for?
    • Værten for TRT World snakker om “poor land management”. Hvad svarer kaffefarmeren, Eyaso Kathelo?
    • Hvilke andre udfordringer hører vi om i indslaget?
Opgavetekst

Dyrkning af Khat i Etiopien

For flere millioner etiopiske bønder er dyrkningen af khat blevet løsningen. Faktisk er det sådan i dag, at denne afgrøde dækker det største landbrugsareal i Etiopien. Khat er ikke sart over for klimaforandringerne, og derudover kan den høstes to gange om året. Sidst, men ikke mindst, er den nem at sælge.

Opgave

  • Læs her om kaffebærsyge og visnesyge. Teksten er på norsk.
  • Vurdér ud fra jeres viden, om disse sygdomme kan forårsages af klimaforandringerne?
  • Gå sammen to og to. I skal lave en tegneserie (12-16 billeder), der tydeligt viser problematikken omkring kafferust, samt en mulig løsning på problemet. Inden I går i gang, skal I indhente information via nedenstående links:
Opgavetekst
Højere temperaturer og en periode med kraftigere nedbør vil betyde øget luftfugtighed, da varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Dette skaber ideelle betingelser for bl.a. plantesygdommen, La Roya – “kafferust”. Kafferust er en svampesygdom, der sætter sig som gule pletter med brune prikker på oversiden af kaffebuskenes blade. På undersiden er bladet belagt med orange støv.
Svampen optager næringsstoffer fra bladene, hvilket i sidste ende betyder, at bladene falder af. Et andet problem er, at busken producerer færre og færre bær, hvilket har stor betydning for høstudbyttet og dermed de enkelte kaffebønder.
Kaffe-rust

Kilde: Carvalho et al 2011, via Wikipedia Commons, CC BY 2.5

Opgave

  • Tænk over: Hvis man ønsker at fortsætte arbejdet med at dyrke hybridplanter, hvordan hænger det så sammen med, at man rydder skov til fordel for landbrugsjord, når de “ægte kaffetræer” (oprindelige arter) vokser i netop disse skove?
Opgavetekst

Hvordan vil kaffetræet/kaffebusken have det? ideelle vækstbetingelser

Der findes over 50 forskellige kaffeplanter, men det er kun tre, der indgår i produktionen. Arabica udgør 75% af produktionen, mens Robusta udgør 24% og Liberica 1%. Kaffeplanterne er tropiske planter og er på flere måder lidt sarte. De tåler ikke frost, skal have varme, vand i passende mængde og helst ikke for meget direkte sollys. Temperaturen skal optimalt set ligge på mellem 18-26 grader, og jorden skal gerne være fugtig.

Hvor finder man disse vækstbetingelser?

I højlandsområderne i troperne, mellem 500 og 2000 m over havet, finder man netop disse forhold. Her er Etiopiens højlandsplateauer et ideelt sted – se kort:

Kilde: Stock Photo

Selv om de to kaffesorter har de samme vækstbetingelser, er de alligevel forskellige. Arabica er smagsmæssigt den foretrukne, mens kaffe brygget på bønner fra Robusta har en mere bitter smag. Til gengæld er Robusta mere modstandsdygtig over for insektangreb, sygdomme og ændrede temperaturer.
Som nævnt tidligere dyrkes kaffe enten i kaffeplantager eller af enkelte farmere. I Etiopien står de 1,2 millioner småbønder for ca. 90% af produktionen. Kaffeplanten vokser som fortalt bedst under naturlige forhold i underskoven, hvilket vil sige, at planten er tilpasset et liv i skygge. Men på mange kaffeplantager foregår produktionen under fuld sol. Høstudbyttet bliver typisk større, men mængden af smagsstoffer er reduceret.
På billedet kan du se et kaffetræ i blomst. Det er de hvide blomster, der senere bliver til selve kaffebærret. Hvis temperaturen er for høj, f.eks. som konsekvens af klimaforandringerne, vil blomst og bær vokse hurtigere end normalt. Resultatet bliver, at bærrene ikke får udviklet de komplekse smagsstoffer, de normalt indeholder.
kaffeblomster
Kilde: Stock Photo // Kaffetræ der blomstrer (Arabica)

Udfordringer – handling – løsninger – sikring af kaffebøndernes livsgrundlag mv.

Kaffe er en vigtig afgrøde. Der er stor efterspørgsel fra forbrugerne, og samtidig, og faktisk endnu vigtigere, så danner produktionen af kaffe livsgrundlaget for mange små kaffebønder. I et land som Etiopien kan kaffe skabe velstand og holde sultproblemer fra døren. Dette gælder også for andre fattige lande omkring ækvator.
kaffehøst
Kilde: Stock Photo // Mexicansk kaffebonde viser sin høst
Kaffetræerne er følsomme over for klimaforandringer, og som du tidligere har læst, er de sarte planter. Hvis høsten slår fejl, har den enkelte farmer mindre at sælge, og indtjeningen falder. Hos forbrugeren stiger prisen, da der ikke kommer så meget kaffe på markedet.

Kaffeproduktionen skal sikres

Produktion i højden kan måske være løsningen, fordi temperaturen her er lavere. Flere etiopiske farmere har rykket deres produktion højere op i bjergene for at opnå de optimale betingelser. Men fortsætter temperaturen med at stige, vil dette være en kortsigtet løsning, da farmerne til sidst vil løbe tør for plads.

Planteforædling – krydsning – podning

Kaffetræet stammer jo oprindeligt fra Etiopien. Grunden til, at der også dyrkes kaffe andre steder i verden i dag, skyldes, at kolonisterne tog frø med fra Etiopien og såede dem ud i Asien, resten af Afrika og siden i Latinamerika. Over tid er der sket et tab af gener i de planter, der er blevet ført ud i verden. Dog er den genetiske variation i de planter, der dyrkes rundt om i verden, ret lille. Forskere kan derfor arbejde med at udvikle planter, der er mere modstandsdygtige over for konsekvenserne af klimaforandringer. En af måderne, der allerede har vist et højere høstudbytte og større modstandsdygtighed over for svampesygdomme, går ud på at krydse eksisterende dyrkede planter med nye buske fra Etiopien. Dette kalder man en “hybrid-plante”. Det er endnu uvist, om de nye planter kan klare højere temperaturer og tørke.
Kilde: ing.ku.dk // Billedet viser en kaffefarmer fra Costa Rica, der ser til sine hybrid-kaffeplanter

Definitioner:

  • Planteforædling sker ved, at man krydser nøje udvalgte planter med ønskede egenskaber, og så i afkommet forsøger at finde den eller de planter, der repræsenterer en forbedret genetisk sammensætning. Altså en plante der klarer sig bedre end forældrene.
  • Krydsninger er parringer (hos planter bestøvninger) mellem individer, som er genetisk forskellige, f.eks af forskellig art, varietet, race eller fra forskellige genetiske linier eller stammer. Afkommet kaldes ofte også krydsninger eller hybrider.
  • Podning er en formeringsmetode, hvor to stykker levende plantevæv, podekvist og grundstamme, bringes til at vokse sammen og derefter udvikles til én plante. Formålet med at pode på en grundstamme er, at man ønsker et træ med en bestemt størrelse, samt at man ønsker at sikre en ensartet og sund vækst.

For kaffetræet vil man udnytte de gode egenskaber fra Arabica og Robusta kaffen. Arabica har den bedste smag, og Robusta kan bedre klare sig i et varmere klima. Her vil man krydse eller pode arterne sammen. Tilsammen skulle det give en mere modstandsdygtig plante, der bevarer den gode smag.

kaffesorten Arabica på kaffesorten Robusta

Kilde ing.ku.dk // Billedet her er fra Nicaragua, hvor man har podet kaffesorten Arabica på kaffesorten Robusta

Opgave

Danmark og økologi
Se oversigten over økologiske varers markedsandel i opgaveteksten – og tænk over:

  • Hvordan kan det være, at de økologiske bananer har en markedsandel på hele 66,5%?
  • Hvorfor tror du, at økologisk fjerkræ kun har en markedsandel på 2,3%?
Overvej/vurdér/diskutér følgende information i klassen:
  • I EU dyrkes der økologiske produkter på 8,5% af landbrugsjorden.
  • Verdens samlede landbrugsareal er på 1,5 mia ha

 

Læs her, hvis I vil vide mere om det økologiske marked

Opgavetekst
Når produkter produceres økologisk, har forbrugeren sikkerhed for, at der ikke er anvendt kemiske sprøjtemidler eller kunstgødning. Dette er jo godt for os som forbrugere. Den økologiske kaffefarmer bruger naturgødning i sin produktion. Denne består udelukkende af organisk materiale, og måden, det laves på, er faktisk ret smart. Det er selve bønnen, farmeren er interesseret i – selve bærret er jo lidt “tilovers”. På de økologiske farme komposteres bærret sammen med andet organisk materiale som f.eks husdyrgødning. Den organiske gødning har en jordforbedrende effekt, da den øger indholdet af muld, regnorme og mikroorganismer i jorden. De økologiske metoder gør, at jorden holder bedre på vandet, hvilket gør denne produktionsform mindre udsat i tørkeperioder. Da de økologiske bønder ikke bruger sprøjtemidler, som f.eks herbicider, bevares bundvegetationen, der ligeledes bidrager til opretholdelse af næring i jorden. Skyggetræer/skyggeplanter er på flere plan en god ide. Det siger måske sig selv, at disse træer/planter skal skygge for de sarte kaffeplanter. Som nævnt tidligere er kaffetræet oprindeligt tilpasset et liv i skygge. Skyggetræerne hjælper med at holde på vandet i jorden, de minimerer risikoen for erosion, og samtidig skaber de naturlige levesteder for dyr og insekter, hvilket bidrager til bevaring af miljø og biodiversitet. Sidst men ikke mindst kan bønderne f.eks høste andre produkter fra skyggetræerne som f.eks frugt, brænde og tømmer.

Hvordan ser det ud i Danmark mht økologi? (FN 12)

Danskerne er generelt glade for økologiske varer, men hvor glade er de for økologisk kaffe?
Den økologiske markedsandel for kaffe var 12% i 2020. Det betyder ganske enkelt, at hver gang danskerne køber 100 poser kaffe, så vil 12 af dem være økologiske.
Økologisk-markedsandel
Oversigten ovenfor viser den økologiske markedsandel fordelt på produkt i 2020 (Kilde: GFK ConsumerScan, Markedsandele på baggrund af værdi).
Set med økologiske briller går udviklingen i den rigtige retning. På verdensplan bliver større og større landbrugsområder omlagt eller udlagt til økologisk produktion. I 2019 var det økologisk dyrkede areal på 72,3 mio hektar (1 ha = 10.000m2).
Vækst-i-økologi
Grafen ovenfor viser udviklingen i økologisk dyrket areal i verden, 1999-2019 (Kilde: FIBL-IFOAM-SOEL Surveys 1999-2019).

Opgave

Se videoen om Fairtrade nedenfor og find svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan fungerer Fair Trade?
  • Hvad går Fair Trade bonus ud på?
  • Hvilke andre fordele er der, ifølge filmen, ved Fair Trade ordningen?
  • Diskutér fælles, i klassen, om I tror, at regler og bestemmelser altid bliver overholdt?

I videoen bliver det nævnt, at Fairtrade-bonussen eventuelt kan bruges til omlægning til økologisk produktion. Måske kan dette være med til at dæmme op for klimaforandringernes indvirkning på landbruget.

Opgavetekst
Du kender sikkert navnet og har måske også set logoet, når du har været ude at handle. I Danmark er der efterhånden mange produkter, der kan købes med Fair Trade mærket. De mest kendte er nok kaffe, te, bananer, rørsukker og kakao.
Men hvad står mærket egentlig for?
fairtrade-vector-logo-2022
Grundidéen er, at man vil sikre arbejdsforholdene og levevilkårene for fattige kaffebønder. I stedet for at den enkelte kaffebonde sælger sin kaffe, organiserer man kaffebønderne i en slags forening. Dette betyder, at der kan sælges en større mængde kaffe, og bønderne kan opnå en bedre pris.
Fair Trade skal sikre, at bønderne får en mindstepris for deres kaffe, så de kan opretholde en rimelig levestandard, når prisen på kaffe falder på verdensmarkedet.
Det er i fremtiden vigtigt at sikre, at indtægten for kaffeproduktionen kommer den enkelte kaffebonde til gode. Ikke mindst for de 1,2 millioner småbønder i Etiopien. Hermed kan det måske undgås, at de f.eks går over til at producere Khat eller andre landbrugsprodukter.

Opgave - 5 minutter for dig selv!

Vi er alle forpligtet til at efterleve FN`s verdensmål

  • Læs uddraget fra Rainforest Alliance nedenfor og tænk over: Hvem bør tage ansvar for at kunne brødføde verdens stigende befolkning?
Opgavetekst

Klimaudfordringerne er en del af vores hverdag. Hvordan de udvikler sig i fremtiden er svært at spå om. Dog viser mange prognoser og modeller, at temperaturen stiger, nedbøren bliver mere uforudsigelig, høstudbyttet falder, vækstsæsonen ændrer sig, og afgrøderne vil være mere sårbare over for plantesygdomme.

rainforest-alliance
Kilde: Rainforest Alliance
Mange menneskers livsvilkår er afhængige af, at de kan tilpasse sig fremtidens klima. Det gælder specielt for de mindre bedrifter rundt omkring i verden. Især i troperne, hvor småbønderne er meget afhængige af naturressourcerne. På flere områder er resultaterne af klimaforandringerne allerede tydelige for produktionen af kaffe. For det første har det betydet en reduktion i høstudbyttet, for det andet ændrer kvaliteten sig, og for det tredje er arealet, der er egnet til dyrkning af kaffe, skrumpet.

Rainforest Alliance

“With a population expected to balloon to 9.8 billion by 2050, climate-smart agriculture is crucial to global food security, as well: Smallholder farmers currently provide more than 80 percent of the food consumed in large parts of the developing world, particularly South Asia and sub-Saharan Africa.”

Rainforest alliance er en international, ikke statslig, non-profit organisation, der arbejder med bæredygtig udvikling
Rainforest-Alliance

Opgave

Klassen skal opdeles i 5 grupper

  • Anvend følgende link
  • Hvad består The Basics af?
  • Hvad er målet med de tre søjler?

 

I det følgende skal I gruppevis undersøge de klimasmarte metoder

  • Fordel områderne mellem jer og fremlæg for hinanden
    – Gr 1. Crop (afgrøde) management
    – Gr 2. Soil (jord) management
    – Gr 3. Pest og disease (skadedyr og sygdomme) management
    – Gr 4. Shade trees (skyggetræer)
Opgavetekst

Som du nok har læst dig frem til, er der mange udfordringer forbundet med at producere fødevarer, herunder kaffe. Men hvordan kan produktionen af kaffe stadig brødføde de mange mennesker, der arbejder indenfor denne sektor? Spørgsmålet kunne også være:

  • Hvordan skal der produceres kaffe i fremtiden?
  • Hvad kan man gøre, i selve produktionen, så det foregår på en “klima-smart måde”?
Begrebet bæredygtighed kommer vi ikke uden om! Du ved sikkert allerede, at man skelner mellem tre former for bæredygtighed. Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. I det følgende kigger vi på den miljømæssige del. Kort sagt handler det om at passe bedre på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Det vil sige at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø.

I dag dyrkes det meste kaffe som en monokultur. Det betyder, at kaffetræet er den eneste plante på marken uden skyggetræer eller skygge fra andre afgrøder. Sådan foregår det inden for produktionen af mange landbrugsafgrøder. Denne produktionsform har til formål at øge udbyttet og effektiviteten. Et af hovedproblemerne er, at man rydder skov. Ifølge Global Forest Review forsvinder der skov som følge af produktionen af bl.a. kødkvæg, palmeolie, gummi, kakao, soja, men også kaffe.

“Man” er jo godt klar over, at det intensive landbrug ikke er en bæredygtig måde at producere på. Derfor er tendensen, at mange kaffeproducenter samarbejder med kooperativer og enkelte farmere om at producere kaffen på en anden måde. Agroforestry eller skovlandbrug og dermed skovkaffe kunne være en del af løsningen. Der er selvfølgelig stor forskel på mængden af beplantning. I den ene ende af skalaen står kaffetræerne dybt inde i skoven omgivet af den oprindelige vegetation, og i den anden ende planter man træer med jævne mellemrum, så der opnås delvis skygge. Begge dele er en fordel for kaffetræet.

  • Kig grundigt på nedenstående figur. Bemærk begreberne mono- og polykultur.
  • Hvor har kaffetræet de optimale vækstbetingelser?
Skyggetræer
Kilde: David A. Hunt, Karin Tabor m.fl
Du har tidligere lært om effekten af skyggetræer og fordelene ved den økologiske produktionsform. Her handlede det bl.a. om skovens mikroklima, naturgødning, ingen brug af sprøjtemidler mv. Fra din biologiundervisning har du sikkert lært om fotosyntesen og ved, at træer optager CO2 i hele deres levetid. Det handler jo om at få bundet den stigende mængde CO 2 i atmosfæren, så effekten af klimaforandringerne mindskes. Dette kan skyggetræer hjælpe til med.
CO2

Læs mere her

Flere kilder peger på, at skyggetræsplantager binder 3-5 gange så meget CO2 pr. hektar, som hvis kaffe dyrkes som en monokultur.
Derudover skaber skyggetræerne gode betingelser for biodiversiteten. Mængden af forskellige plante- og dyrearter stiger ganske enkelt. Når skyggetræerne taber deres blade, tilføres der naturligt kvælstof (Nitrogen) til jorden, som kaffetræet kan optage.
Du har tidligere læst, at gennemsnitstemperaturen er stigende, som følge af klimaforandringerne. Dette betyder, at mere vand fordamper. Alle planter har brug for vand. Skyggetræerne bevarer fugtigheden i jorden.
Fordelene ved skovlandbrug er mange. Produktionen af kaffe kan foregå på en bæredygtig måde. Faktisk er det en klar fordel for kaffetræet. Forandringerne er godt i gang og mange organisationer, kaffeproducenter, kooperativer og de enkelte farmere samarbejder om dette.
Skovlandbrug, regenerativt landbrug, bæredygtighed, økologi, monokultur, skyggetræer, fairtrade, klimaforandringer,…..ordene og begreberne er mange og måske svære at holde styr på. Du/I skal nu arbejde med “Klima-smart landbrug”, der måske samler op på det hele. Vurdér selv!

Opgave

Opgave - del 1:

Læs om et dansk projekt i Kenya, Tanzania og Colombia her: Link

  • Hvorfor tror du, projektet hedder “Next Generation Coffee?
  • Hvad er de to primære problemer i produktionen af kaffe?
Opgave - del 2:

Nu er det jer, der skal være eksperter. Produktionen af kaffe skal sikres, og et af ovenstående løsningsforslag kunne måske bidrage til dette. Det kunne f.eks være forædling af kaffeplanter, genplantning af skov, klima-smart landbrug eller omlægning til økologisk produktion. Måske finder I selv nye muligheder.

  • Gå sammen i grupper a 3-4.
  • Udvælg fagligt område
  • Lav en brainstorm (Gør brug af de 4 typer af hv-spørgsmål nedenfor)

    – Faktaspørgsmål – hvad, hvor, hvem
    – Forklaringsspørgsmål – hvorfor, hvordan
    – Vurderingsspørgsmål – der spørges ind til holdninger og vurderinger, f.eks: “Er der en sammenhæng mellem…….”, “Er det rimeligt at…..”
    – Handlingsspørgsmål – “Hvad kan man gøre for at ……..”, “Hvordan kan vi ændre…..”

  • Find egnet materiale
  • Faglig læsning – gå i dybden med netop jeres område
  • Forbered en mundtlig fremlæggelse af ca. 5 minutters varighed

Mundtlig fremlæggelse i ca. 5 min

Husk, til en mundtlig fremlæggelse skal tilhørerne have noget at kigge på. Benyt eventuelt slides, plancher eller andet visuelt. Brug gerne stikordskort.

Opgavetekst
Nu har du forhåbentlig lært en masse om kaffe og fået en forståelse for, at produktionen afhænger af mange faktorer, ikke mindst klimaforandringerne. Om de enkelte lande i verden får reduceret udledningen af drivhusgasser, så der kan leves op til FN´s verdensmål, er et godt spørgsmål. Sikkert er det, at der skal handles for at bevare og udvikle produktionen af kaffe. Og vigtigt er det at sikre de enkelte farmeres livsgrundlag for at skabe velstand i de fattige lande, så produktionen af kaffe kan fortsætte.
Produktionen af kaffe står nu og i fremtiden over for en række udfordringer, der må løses i fællesskab. Måske kunne løsningen bla. være omlægning til økologisk produktion, forædling af kaffeplanterne, bevarelse af højlandsskovene i østafrika og regnskove generelt, genplantning af skov, større fokus på Fair Trade, større brug af de forskellige metoder i Klima smart landbrug og ikke mindst fokus på uddannelse og støtte fra den rige del af verden.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, forslag og andet.

Skriv til os via formularen eller ring til Mette på +45 22 94 94 00.