- Undervisning
Te og klima
Hvad betyder klimaforandringer for tebuskens vækstbetingelser og trivsel? I dette forløb lærer I, hvordan klimaforandringer og teproduktion hænger sammen, og hvad klimaforandringerne kan betyde for både afkast, kvalitet og smag.
Klimaforandringer truer teproduktionen
Hvem har ikke set en engelsk film, hvor der drikkes five o`clock tea?
Te er en klassisk kolonialvare, der blev dyrket i f.eks. Indien til brug i “moderlandet”. Dette er jo historie og måske ny viden for dig.
Du har helt sikkert hørt om klimaforandringer i skolen, i nyhederne eller på de sociale medier. Mange eksperter og forskere påpeger, at klimaforandringerne allerede er i gang, og at resultaterne af disse allerede kan ses og mærkes. Men hvad har det nu lige med te at gøre? Faktisk ikke så lidt endda. Hvad vil der f.eks. ske med udbyttet af produktionen? Med tebuskens vækstbetingelser? Hvilke konsekvenser har det for de over 650.000 småproducenter i Kenya og for os som forbrugere? Vil klimaforandringer kunne påvirke monsunen i Indien, og hvilken betydning har det for landets teproduktion? Spørgsmålene er mange, og det kræver faglig viden at forstå, hvad klimaforandringerne skyldes og ikke mindst konsekvenserne af disse.
Alle FN’s medlemslande har skrevet under på de 17 verdensmål. De skal sikre bedre leveforhold og planetens fremtid – dermed også produktionen af te. Målene understøtter hinanden, men vi har valgt at fokusere på nummer 1, 2, 4, 6, 7, 8, 12, 13 og 15 i dette materiale. I kan vælge at sætte jer ind i målene, inden I starter, eller gøre det undervejs. Hvis I vælger det sidste, så fremgår det tydeligt i materialet (f.eks. FN 13), hvilket mål der fokuseres på i de enkelte afsnit.
Opgaver
Opgaverne i dette materiale fokuserer på klimaforandringer, teens vækstbetingelser, FN’s verdensmål (1, 2, 4, 6, 7, 8, 12, 13 og 15), produktion af te og klimaforandringernes betydning for de teproducerende lande.
Materialeliste
Opgave 1: Klima
Opgave
- Foruden Kenya skal du udvælge mindst 5 lande fra kortet nederst i opgaveteksten og undersøge landene i forhold til klimazone og plantebælte.
Brug atlas og klimakort.
- I hvilken klimazone kan man producere te?
- Hvad kendetegner denne klimazone?
- Fremlæg jeres resultater i klassen.
Sådan gør du:
Taler man om vejret, og det er der mange der gør, så er det ud fra et øjebliksbillede. Vejret fortæller os noget om, hvad eksempelvis temperaturen vil være i den kommende periode. Vejrudsigten fra tv er et godt eksempel på dette.
Kilde: DMI
Du undrer dig måske over, hvorfor man ser vejrudsigten for Nairobi, hovedstaden i Kenya, når det handler om te. De fleste forbinder jo nok Indien og Kina med te. Men der er flere grunde til, at vi kigger på Kenya. Kenya er det største teproducerende land i Afrika – der findes over 650.000 småfarmere, og teen er en yderst vigtig eksportvare for landet.
Med klimaet er det noget andet. Begrebet dækker over gennemsnitlige målinger over en periode på mindst 30 år. Her måler man bl.a. på temperatur, nedbør, vind, lufttryk mv. Dette betyder, at et specielt varmt eller koldt år ikke indikerer, at klimaet har ændret sig.
Klimaet forskellige steder i verden er bestemt af nogle geografiske forhold.
- Geografisk position (bredde- og længdegrad). Bemærk at solindstrålingen er en vigtig faktor.
- Landets/områdets placering i forhold til hav, land og bjerg.
- Højden over havets overflade (temperaturen falder med højden).
- Cirkulationen af varme i oceaner og atmosfæren.
Jordens klima kan deles op i klimazoner. Faktisk var det danskeren, Martin Vahl (1869-1946), der lavede denne inddeling. Du kender det sikkert fra geografiundervisningen som “klima- og plantebælter”. Da alle planter har forskellige krav til bl.a. temperatur og nedbør, var det planterne, der var udgangspunkt for denne inddeling. Tebuske er ingen undtagelse.
Kilde: BKT
Opgave 2.1: Klimaforandringer (FN 13)
Opgave
- Se videoen nedenfor bliv klogere på atmosfæren, drivhuseffekten og global opvarmning.
- Hvilken betydning har atmosfæren for livet på jorden?
- Forklar begrebet drivhuseffekt?
- Hvilken betydning har den øgede mængde af drivhusgasser for temperaturen på jorden?
Opgavetekst
Når man arbejder med klima og klimaforandringer, skal man se jorden som et stort økosystem. En af de faktorer, der kan påvirke jordens økosystem, er det globale klimasystem. Sidstnævnte styres af forskellige mekanismer og skal helst være i balance.
Vores atmosfære er en af de mekanismer, der er med til at opretholde klodens klima. Atmosfæren består bl.a. af forskellige gasser som nitrogen (N2), oxygen (O2), argon (Ar), kuldioxid (CO2) og naturligvis vanddamp. Derudover findes der variable mængder af CH4, N2O, O3 mv.
Havde vi ikke disse gasser i atmosfæren, ville klimaet på jorden være betydeligt koldere, og livet, som vi kender det i dag, ville ikke være muligt. Livet på jorden er altså afhængig af denne naturlige drivhuseffekt. Men hvad sker der, hvis balancen i atmosfæren rykkes. Alle målinger viser, at mængden af bl.a. CO2 er stigende. Spørgsmålet er jo, hvilken betydning dette har for klimaet og produktionen af te.
Kilde: Atmosfærens indhold af drivhusgassen, kuldioxid, ved observatoriet på Mauna Loa. Den ‘urolige’ kurve viser årstidsvariationer. Grafik fra Scripps Institution of Oceanography .
Mange forskere er enige om, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren skyldes menneskelig aktivitet. Afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas indeholder grundstoffet carbon. Når det forbrændes, dannes der CO2, som frigives til atmosfæren.
Opgave 2.2: Klimaforandringer (FN 13)
Opgave
Læs denne artikel inden du løser opgaverne.
- Aflæs gennemsnitstemperaturen for perioden 1873-1900 og for perioden 1990-2020. Hvor meget er gennemsnitstemperaturen steget?
- Hvorfor er det forkert at sammenligne f.eks 2010 med 2020?
- Hvilken betydning har det ifølge linket, at gennemsnitstemperaturen stiger?
- Vurdér/diskutér i grupper: Hvilken betydning kunne ændringer i temperaturen, og følgerne heraf, have for produktionen af te?
Opgavetekst
Som I jo nok har fundet ud af, så vil en forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren betyde en højere gennemsnitstemperatur på jorden. Klimaet bliver diskuteret livligt på FN´s klimatopmøder, bedre kendt som COP. Dette har verdens lande arbejdet med de sidste 30 år. Målet har hele tiden været at nedbringe udledningen af netop drivhusgasser, hvilket hvert enkelt land har forpligtet sig til.
Nedenstående graf viser, hvordan gennemsnitstemperaturen har udviklet sig i Danmark fra 1873 og frem til i dag. De vandrette streger er netop gennemsnitstemperaturen for en periode på 30 år.
Figur 1. Årlig temperatur med 30-års klimanormaler angivet. Første periode er dog kun 28 år (1873–1900). Kilde: Miljøstyrelsen/DMI
Opgave 3: Produktion af te og klimaforandringer
Opgave
- I skal først sætte jer ind i de to cirkeldiagrammer, der viser erhvervsfordelingen for Indien og Kenya.
- Klimaforandringer og erhvervsfordeling – hvordan hænger det sammen?
- Diskutér i klassen, sammen med jeres lærer, hvor sårbare de to lande er?
- Hvad betyder klimaforandringerne for landbruget?
- Kan klimaforandringerne have betydning for erhvervsfordelingen i de enkelte lande?
- Hvad betyder klimaforandringerne for det enkelte menneske?
Læs og lær mere om Kenya og Indien her:
Opgavetekst
Der er flere konsekvenser ved klimaforandringerne. For det første kan vi måle højere temperaturer, og for det andet er der sket en ændring i nedbørsmønstrene. Nedbøren vil i nogle områder udeblive, hvilket betyder længerevarende tørkeperioder, mens andre dele af verden vil opleve ekstrem nedbør. Dette kan for begges vedkommende betyde udfordringer for landbruget og dermed produktionen af te. Man vil endvidere opleve, at når det så endelig regner, så sker det kraftigere end normalt. Klimaforandringerne vil derudover betyde, at forekomsten af skadedyr og plantesygdomme vil ændre sig.
Sådan ser det ud i Kenya og Indien (FN 1,2,4,8)
Der produceres te mange steder i verden, men i dette materiale vil du lære om Kenya og Indien. Kenya, fordi landet eksporterer størstedelen af sin produktion, og dette har stor betydning for landets indtægt. Derudover har teproduktionen økonomisk betydning for de mange mennesker, der arbejder i landbruget. Indien, fordi de, sammen med Kina, er de største producenter på verdensplan. Desuden er Indiens landbrug meget afhængig af monsunen – et årligt tilbagevendende vejrfænomen. Fælles for de to lande er den store andel af befolkningen, der arbejder i de primære erhverv, herunder landbruget. Godt nok har Indien haft en af de hurtigst voksende økonomier siden år 2000, men ca. halvdelen af befolkningen arbejder stadig i de primære erhverv (Kilde: Danmarks Nationalleksikon). For Kenyas vedkommende er det mellem 60-75%, der er beskæftiget direkte i landbrugsproduktionen. Hvis forarbejdning og transport tælles med, er tallet ca. 80%. Til sammenligning er tallet 2,6% for Danmark.
Billede viser erhvervsfordelingen i Indien // Kilde: GeoTema
Billede viser erhvervsfordelingen i Kenya // Kilde: GeoTema
Opgave 4.1: Klimaforandringer i Kenya
Opgave
Kenya er Afrikas største teproducent.
Ca. 650.000 småfarmere producerer te.
Te-sektoren indtjener ca. 25 % af landets eksportindtægter og omkring 4% af landets BNP. Landbruget bidrager med 33% af Kenyas samlede BNP.
- Diskutér i klassen, hvad pronogsekortene viser?
- Giv et bud på, hvorfor nogle områder forbliver “excellent”?
- Hvilken betydning kan/vil prognoserne få for produktionen af te?
- Hvilken betydning vil prognoserne få for Kenya som land og for de mennesker, der arbejder i te-sektoren?
Opgavetekst
Kilde: teaboard.or.ke
Den største og altdominerende bekymring i Kenya omkring ændrede klimaforhold går på den øgede risiko for tørke. Landets økonomi er i høj grad baseret på fødevareproduktion, hvor der foruden te dyrkes majs, kaffe, bønner, korn og bomuld. Især Kenyas nordlige del, op mod Afrikas Horn, har allerede været hårdt ramt af tørke i længere perioder. Tebusken er meget afhængig af vejret for at vokse optimalt. Dyrkningen foregår i højlandet mellem 1400-2700m, hvor nedbørsmængden varierer mellem 1800 og 2500 mm om året. Problemet for området er, at nedbøren allerede er uforudsigelig.
Undersøgelser har vist, at planterne bliver “stressede”, hvis de mangler vand. Tørke vil betyde et tab i udbytte på omkring 14-20% og øge plantedødeligheden.
Eksperter mener, at området vil opleve en stigning i længden på tørkeperioderne, øgede temperaturer og måske en øget nedbørsintensitet. Det vil ganske enkelt regne kraftigere, når det så endelig regner. Sidstnævnte er ligeledes et problem, da bladene på tebuskene ganske enkelt går i dvale. Mere herom senere.
Kortudsnit
På det øverste billede ser I Kenyas geografiske placering, med hovedstaden Nairobi, og nederst, Afrikas Horn. Forudsigelser og prognoser viser sig heldigvis ikke altid at holde stik, men de skal tages alvorligt. Specielt i forhold til et land som Kenya, hvor så mange mennesker er afhængige af landbruget. Det tyske udviklingsagentur, GIZ og Center for Tropical Agriculture (CIAT), har udviklet disse prognosekort, der viser, hvordan klimaændringerne vil påvirke tedyrkningen frem mod år 2050.
Billedet herudner viser den nuværende egnethed for teproduktion i Kenya:
Kilde: GIZ og Center for Tropical Agriculture (CIAT)
Og her forudsigelsen for teproduktionens egnethed i 2050:
Kilde: GIZ og Center for Tropical Agriculture (CIAT)
Farvernes betydning:
- Mørkegrøn = excellent
- Lysegrøn = very good
- Gul = good
- Orange = marginal
- Hvid = barely
Opgave 4.2: Klimaforandringer i Kenya
Opgave
- Tænk over: Hvilken betydning har klimaforandringerne for produktionen af te i Kenya?
Læs følgende Link grundigt og læg mærke til ordene: klimatilpasning, klimaresistente afgrøder, kooperativer og levestandard.
- Hvad fortæller teksten om klimaforandringer?
- Hvad fortæller teksten om klimatilpasning?
- Forklar begrebet klimaresistente afgrøder?
- Hvorfor organiserer man småbønderne i kooperativer?
- Overvej/diskutér: Har produktionen af te en fremtid i Kenya?
Opgavetekst
Klimaforandringer - klimatilpasning - teknologi - nye afgrøder
Som producenter af te står de 650.000 småfarmere i Kenya over for en del udfordringer nu og i fremtiden. Klimaet forandrer sig og gør høsten usikker, men den enkelte farmer skal stadig brødføde sin familie. Dette gør sig ikke kun gældende for teproducenterne, men for landbrugsbefolkningen generelt. Når klimaet forandrer sig, gør flora og fauna det også. Arter forsvinder og andre kommer til. I Danmark har man de sidste 10 år dyrket mere og mere majs: “Den længere vækstsæson har sammen med højere temperaturer givet bedre betingelser for varmekrævende afgrøder. Dette har dog hidtil stort set kun påvirket omfanget af dyrkning af majs og vin i Danmark.” (Kilde:Miljøstyrelsen).
Kunne det være en idé at klimatilpasse landbrugsproduktionen? Klimatilpasning handler om at lave “justeringer til det faktiske eller forventede klima og dets påvirkninger”. Men hvordan gør man lige det i et land som Kenya? Kunne teknologien hjælpe? Måske skulle man kigge på nye og mere hårdføre afgrøder?
Opgave 5: Klimaforandringer Indien
Opgave
- I skal kigge grundigt på begge landes hydrotermfigurer.
På figurerne kan man se temperaturer og nedbørsmængder henover et år.
Det er en god ide at finde Bombay (Mumbai) på et kort over Indien, inden I starter. - Beskriv forskelle og ligheder.
- Bestem klimazoner ud fra figurerne.
- Hvordan kan du se, at Bombay er præget af monsunen?
- Argumentér for, at området omkring Bombay er mere sårbart over for klimaforandringer end f.eks. København.
Opgavetekst
I Indien er man vant til varme. Det meste af landet har tropisk klima, og det er ikke unormalt, at man oplever temperaturer over 40-45 grader. Sandsynligheden for højere temperaturer og længerevarende hedebølger stiger i takt med udviklingen af klimaforandringerne. Så temperaturstigningerne er én ting, noget andet er nedbøren.
Generelt forventes det, at nedbørsmønstrene over Indien vil ændre sig i takt med klimaændringerne. I den vestlige og centrale del af landet vil der umiddelbart falde mindre regn, mens man i nord kan forvente mere nedbør. Begge dele betyder udfordringer for afgrøderne, og ikke mindst den del af befolkningen, der arbejder i landbruget.
Andre kilder peger på, at nedbøren generelt vil blive kraftigere i hele Indien. Samtidig med en større nedbørsmængde, forventes det også, at nedbøren falder på færre dage. Dette betyder større risiko for oversvømmelser, men også længere perioder uden regn. Konklusionen må være, at nedbøren bliver mere utilregnelig.
Når man snakker om nedbør og Indien, kommer man ikke uden om monsunen. Man kan vel godt sige, at monsunen er et nødvendigt onde. Monsunen medbringer store mængder nedbør, som er livsnødvendige for landbrugssektoren. Samtidig skaber nedbørsmængderne ofte massive oversvømmelser.
Det hele starter i begyndelsen af juni, hvor landmasserne er varmet godt op. Fra fysiktimerne har du nok lært, at varm luft stiger til vejrs. Hermed opstår der et lavt tryk over land. Da vandet i det Indiske Ocean opvarmes langsommere, opstår der her et højere tryk end over land. Det lavere tryk skal jo udlignes, og derfor bliver resultatet, at det blæser fra havet ind over land. Denne luft er fugtig og medbringer store mængder regn. Regntiden slutter i september.
På billedet ses vindretningen (de røde pile) og det røde L, der viser, at trykket over land er lavere end over havet.
Kilde: GeoTema
Kilde: GeoTema
Opgave 6: Tebuskens ideelle vækstbetingelser
Opgave
- Hvorfor går tebuskens blade i dvale ved kraftig regn?
- Undersøg spørgsmålet: Hvorfor går tebuskens blade i dvale ved kraftig regn?
- Umiddelbart får man flest oplysninger ved at søge på dormancy (dvale).
- Anvend evt. linket og læs til og med Causes af dormancy
- Hvilke andre variabler kan forårsage dvaletilstanden?
- Hvilke konsekvenser vil denne dvaletilstand få for produktionen af te i fremtiden i takt med udviklingen i klimaforandringerne?
Opgavetekst
Hvordan vil tebusken have det? Ideelle vækstbetingelser
Det optimale for teplanten er daglige temperaturer på 10-30 grader. Den trives bedst i let skygge fra større træer. Derudover skal den have rigeligt med vand, hvilket betyder en årsnedbør på mellem 1250-2000 mm. Teplanten foretrækker en let sur jordbund. Planten kan dyrkes helt op til 2500 meter. Te, som gror i højden, udvikler sig langsommere og giver et mindre udbytte, da der ikke kan høstes lige så tit som de planter, der vokser i lavlandet.
Kilde: Unsplash
Til gengæld bliver smagen mere intens.
Klimaforandringerne presser de optimale vækstbetingelser, og samtidig opleves der sideeffekter ved disse forandringer. Andre forhold er med til at forstærke effekten af klimaforandringerne, bl.a. skovrydning.
Klimaforandringernes konsekvenser for teproduktionen
Selv om klimaændringerne påvirker hver region forskelligt, påvirker det te-udbyttet over hele linjen. Dette gælder naturligvis både for de store teplantager og for den enkelte tefarmer. Mindre udbytte er lig med mindre salg. Mindre udbud er lig med højere priser. Den enkle løsning ville jo være at udvide arealet, hvor der dyrkes te, for at opnå det samme udbytte. Men på bekostning af hvad? Endvidere har alle jo ikke denne mulighed.
De stigende temperaturer har rykket høsttidspunktet frem. Dette har især betydet noget for “First Flush”. Planten har hvilet hen over vinteren, så First Flush er det første forårs-pluk. Smagen i dette første pluk skulle være helt speciel. Ifølge den indiske teforsker, Mridul Hazarika fra Tocklai Tea Research, er smagen af teen fra Assam i forandring. Assam ligger i det nordøstlige Indien.
Kilde: Mridul Hazarika fra Tocklai Tea Research-min
I de sidste 60 år er nedbørsmængden faldet med 20%, og minimumstemperaturen er steget med 1 grad. Dette har betydet et fald i høstudbyttet. Faldet er sket samtidig med, at man har udbygget arealet. Man har endvidere ændret brugen af gødning og dyrkningsmetoder for at opnå et større udbytte. Tilsammen skulle dette, ifølge Mridul Hazarika, ændre smagen.
Tidligere har du læst, at nedbøren kan falde mere intens end hidtil. Det regner ganske enkelt kraftigere. Dette har naturligvis betydning for den enkelte tebusk og for planter generelt.
Bladene på tebusken går simpelthen i dvale! Vi ved, at flere dyrearter går i dvale om vinteren for at spare på energien. Det samme gør planter, når temperaturen falder, og lyset forsvinder.
Men hvorfor går tebuskens blade i dvale ved kraftig regn?
Opgave 7: Plantesygdomme
Opgave
- Undersøg, vurdér og diskutér, om plantesygdommen “Helopeltis Theivora” kan blive mere udbredt i fremtiden?
- Hvilken betydning vil det i givet fald have?
- Brug jeres viden om klimaforandringer.
- Undersøg myggens livsbetingelser.
Hint: søg på “Helopeltis Theivora”.
Opgavetekst
Som så mange andre planter kan tebuske også blive “syge”. Disse sygdomme forårsages ofte af insekter og svampesygdomme. Fælles for dem begge er, at udbyttet falder. I takt med, at klimaforandringerne udvikler sig, kan nogle af disse angreb blive mere almindelige. I skal kigge nærmere på Helopeltis Theivora. På dansk oversættes den til “Te Myggen”.
Te Myggen opfører sig som en dansk hun-skovmyg. Den stikker sin snabel ind for at suge næring til sig og sprøjter dernæst en gift tilbage.
På tebusken går det ud over de unge blade eller knopper. Myggen suger plantesaft til sig og sprøjter derefter gift retur. Det berørte område tørrer ind og dør. Det døde område bliver efterhånden sort. Er en plante hårdt angrebet, “smelter” de sorte områder sammen, og bladet falder af.
Udbredelse af Helopeltis Theivora:
Kilde: Kort
Opgave 8: Sikring af teproducenternes livsgrundlag: udfordringer, handling og løsninger (FN 4, 6, 7, 12, 13, 15)
Opgave - 5 minutter for dig selv!
Læs denne artikel
- Opstil fordelene ved planteforædling i forhold til produktion og klimaforandringer.
Se videoen inopgaveteksten nedenfor
- Hvilke oplysninger får man om te og klimaforandringer generelt?
- Hvordan har man sparet på energien i produktionen?
- Hvilke tiltag har man indført?
- Hvilke positive sideeffekter lægger I mærke til i filmen?
- Hvordan kan det være, at kvaliteten af teen bliver forbedret?
Opgavetekst
Te er en vigtig afgrøde. Flere kilder fortæller, at te er verdens mest populære drik efter vand. Der er stor efterspørgsel fra forbrugerne, og samtidig, og faktisk endnu vigtigere, så danner produktionen af te livsgrundlaget for mange små tefarmere i eksempelvis Kenya. I et land som Kenya kan teen skabe velstand og holde sultproblemer fra døren. Dette gælder også for andre lande.
Produktion i højden
Produktion i højden kan måske være løsningen, fordi temperaturen her er lavere. Men fortsætter temperaturen med at stige, vil dette være en kortsigtet løsning, da farmerne til sidst vil løbe tør for plads. Til gengæld vil man over en periode få den eftertragtede High Grown te, der vokser over 1000 meter. Et projekt med højlands-te har set dagens lys i Solo Khumbo-regionen i Nepal. Den første te blev en realitet efter 5 år.
Planteforædling
Tebusken stammer jo oprindeligt fra Asien. I dag dyrkes te også andre steder i verden. Over tid er der sket et tab af gener i de planter, der er blevet ført ud i verden. Dog er den genetiske variation i de planter, der dyrkes rundt om i verden, ret lille. Forskere kan derfor arbejde med at udvikle planter, der er mere modstandsdygtige over for konsekvenserne af klimaforandringer. F.eks. kan man udvikle planter, der er mere modstandsdygtige over for tørke.
Planteforædling sker ved, at man krydser nøje udvalgte planter med ønskede egenskaber, og så i afkommet forsøger at finde den eller de planter, der repræsenterer en forbedret genetisk sammensætning. En plante der klarer sig bedre end forældrene.
Skovrydning
Rydning af oprindelig skov er en stor miljøtrussel, som forværrer virkningerne af klimaændringer. Mellem 2001 og 2017 faldt trædækningen i Kenya med 10% i tedyrknings-områderne. Skove bliver fældet til brænde og for at give plads til andre afgrøder eller infrastruktur. Skovrydning strider imod tebuskens vækstbetingelser, der ideelt skal have let skygge fra andre træer. Skyggetræerne hjælper ydermere med at holde på vandet i jorden, og de minimerer risikoen for erosion. Samtidig skaber de naturlige levesteder for dyr og insekter, hvilket bidrager til bevaring af miljø og biodiversitet. Sidst, men ikke mindst, kan bønderne f.eks. høste andre produkter fra skyggetræerne som f.eks. frugt.
Energi – kan der spares?
Alle former for produktion kræver energi. Teproduktionen er ingen undtagelse. Efter plukningen af teen skal den bl.a. tørres, og her kræves der energi. På fabrikken, hvor det meste af forarbejdningen foregår, bruges der ofte brænde som energikilde. Det tyske udviklingsagentur, GIZ, har samarbejdet med Kenyas største tevirksomhed, KTDA, med det formål at spare på energien i produktionen.
Opgave 9: Økologi eller ej?
Opgave
I denne opgave skal I debattere i klassen.
- Opdel klassen i passende grupper.
- Halvdelen går ind for den økologiske produktion, den anden halvdel for den konventionelle.
- Brug nedenstående tekst som udgangspunkt.
- I gruppen finder I yderligere argumenter, der kan understøtte jeres sag.
- To grupper debatterer ad gangen, og læreren fungerer som ordstyrer.
Efter debatten er der ris og ros fra de tilhørende grupper.
- Hvem havde de bedste faglige argumenter?
- Hvem brugte FN’s verdensmål?
Opgavetekst
Når produkter produceres økologisk, har forbrugeren sikkerhed for, at der ikke er anvendt kemiske sprøjtemidler eller kunstgødning. Dette er jo godt for os som forbrugere. Den økologiske tefarmer bruger naturgødning i sin produktion. Denne gødning består udelukkende af organisk materiale. Den organiske gødning har en jordforbedrende effekt, da den øger indholdet af muld, regnorme og mikroorganismer i jorden. De økologiske metoder gør, at jorden holder bedre på vandet, hvilket gør denne produktionsform mindre udsat i tørkeperioder. Da de økologiske bønder ikke bruger sprøjtemidler, som f.eks. herbicider, bevares bundvegetationen, der ligeledes bidrager til opretholdelse af næring i jorden.
Ud fra ovenstående ville de fleste jo nok mene, at te produceret økologisk er godt for forbrugeren og miljøet. Hvis man kigger nærmere på selve produktionen, dukker der dog nogle dilemmaer op. For det første er de økologiske tebuske længere tid om at producere blade, der kan benyttes til teproduktion. For det andet er udbyttet ofte det halve end ved konventionel produktion. For det tredje vil vandforbruget være betydeligt højere grundet den langsomme vækst og det mindre udbytte. For det fjerde kan det være nødvendigt at bruge et større areal til produktionen for at opnå det samme udbytte, som ved konventionel produktion.
Ved den konventionelle produktion må man tilføre kunstgødning og bruge pesticider (sprøjtemidler f.eks. mod insekter eller svampesygdomme).
Opgave 10: Klima – Smart og Bæredygtigt landbrug (FN 1, 2, 6, 12 og 15)
Opgave: 5 minutter for dig selv!
Vi er alle forpligtet til at efterleve FN’s verdensmål.
- Læs uddraget fra Rainforest Alliance nedenfor og tænk over: Hvem bør tage ansvar for at kunne brødføde verdens stigende befolkning?
Opgavetekst
Kilde: Rainforest Alliance
Klimaudfordringerne er en del af vores hverdag. Hvordan de udvikler sig i fremtiden er svært at spå om. Dog viser mange prognoser og modeller, at temperaturen stiger, nedbøren bliver mere uforudsigelig, udbyttet falder, vækstsæsonen ændrer sig, og afgrøderne vil være mere sårbare over for plantesygdomme. Mange menneskers livsvilkår er afhængige af, at de kan tilpasse sig fremtidens klima. Det gælder specielt for de mindre bedrifter rundt omkring i verden – især i troperne, hvor småbønderne er meget afhængige af naturressourcerne. På flere områder er resultaterne af klimaforandringerne allerede tydelige for produktionen af te. For det første har det betydet en reduktion i høstudbyttet, for det andet ændrer kvaliteten sig, og for det tredje er arealet, der er egnet til dyrkning af te, skrumpet. Tea Research Foundation of Kenya vurderer, at høstudbyttet falder med 20-30% i tørketider. Dette har uden tvivl stor betydning for de mange småbønder, der producerer te.
Rainforest Alliance
“With a population expected to balloon to 9.8 billion by 2050, climate-smart agriculture is crucial to global food security, as well: Smallholder farmers currently provide more than 80 percent of the food consumed in large parts of the developing world, particularly South Asia and sub-Saharan Africa.”
Rainforest alliance er en international, ikke statslig, non-profit organisation, der arbejder med bæredygtig udvikling.
Opgave 11: Fremtidens teproduktion
Opgave:
Læs følgende om Mau Forest Reserve i Kenya
Opgave - del 1:
- Hvad går WWF`s projekt ud på?
- Hvorfor nævnes begrebet biodiversitet?
- Hvorfor “spares” der CO2 ved at gå over til solenergi?
- Hvorfor tror du overskriften hedder “Grønnere te i Kenya”?
Opgave - del 2:
For tebønder kunne eksempler på “klimasmart landbrug” være plantning af skyggetræer eller brugen af teknologi. Fælles for dem begge er, at man på sigt bl.a. booster biodiversiteten og holder udledningen af CO2 nede. Men “klimasmart landbrug” er mere end det.
- Klassen skal opdeles i 5 grupper.
- Læs denne artikel
- Hvad består The Basics af?
- Hvad er målet med de tre søjler?
I det følgende skal I gruppevis undersøge de klimasmarte metoder.
- Fordel områderne mellem jer og fremlæg for hinanden.
– Gr 1. Crop (afgrøde) management.
– Gr 2. Soil (jord) management.
– Gr 3. Pest og disease (skadedyr og sygdomme) management.
– Gr 4. Shade trees (skyggetræer).
– Gr 5. Water conservation (“Vand opsamling”).
Opgavetekst
Som du nok kan se, så er der mange udfordringer forbundet med at producere fødevarer, herunder te. Men hvordan kan produktionen af te stadig brødføde de mange mennesker, der arbejder indenfor denne sektor? Spørgsmålet kunne også være;
- Hvordan skal der produceres te i fremtiden?
- Hvad kan man gøre, i selve produktionen, så det foregår på en “klimasmart måde”?
Begrebet, “bæredygtighed”, kommer vi ikke uden om! Du ved sikkert allerede, at man skelner mellem tre former for bæredygtighed – miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. I det følgende kigger vi på den miljømæssige del. Kort sagt handler det om at passe bedre på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Det vil sige at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø.
Tidligere har du læst om tebuskens ideelle vækstbetingelser, 10-30 grader, let skygge, rigeligt med vand, let sur jord og ikke mindst “skyggetræer”. Men hvad er der med de træer og produktionen af te?
Billedet er fra Darjeeling i Indien. Her produceres der te vha. skyggetræer. Kilde: Rainforest Alliance
Skove kan skabe deres eget mikroklima. Måske har du selv prøvet at gå ind i en skov på en varm sommerdag og oplevet, at det føltes køligere? Træernes blade skygger for solen og dæmper dermed temperaturen. Samtidig er luftfugtigheden højere, da vandet ikke fordamper på samme måde som i det åbne land, hvor solens stråler har mere magt. Skovens mikroklima påvirkes også af, “når træerne sveder”. Det gør de under deres vækst. Det hedder, “at de transpirerer”. Man kunne også sige, “når de ånder”. Denne proces sker fra træernes blade og blomster, men også fra blotlagte rødder. Processen kræver naturligvis, at jordbunden indeholder tilstrækkeligt med vand. Kort sagt, så skal kredsløbet være intakt. Dette mikroklima, der er køligere og mere stabilt, har stor betydning for de dyr og ikke mindst planter, der lever i skoven.
Svenske undersøgelser viser, at de højeste dagtemperaturer i skovene i gennemsnit er to grader køligere end omgivelserne, hvilket hænger godt sammen med tebuskens vækstbetingelser.
Tidligere har du læst om, at når teen er høstet, skal den tørres. Ofte bruges der biobrændsel til tørring. Brændslet kommer fra skoven! Hvad har man så vundet ved det? Heldigvis er man flere steder begyndt at kigge på andre metoder. Måske kan teknologien give en hjælpende hånd.
Afslutning
Nu har du forhåbentlig lært en masse om te og fået en forståelse for, at produktionen afhænger af mange faktorer, ikke mindst klimaforandringerne. Om de enkelte lande i verden får reduceret udledningen af drivhusgasser, så der kan leves op til FN’s verdensmål, er et godt spørgsmål. Sikkert er det, at der skal handles for at bevare og udvikle produktionen af te. Og vigtigt er det at sikre de enkelte farmeres livsgrundlag for at skabe velstand i de fattige lande, så produktionen af te kan fortsætte.
Produktionen af te står nu og i fremtiden over for en række udfordringer, der må løses i fællesskab. Måske kunne løsningen bl.a. være at producere i højden, omlægge til økologisk produktion, forædling, fokus på energiforbrug, genplantning af skov, klimasmart landbrug og ikke mindst fokus på uddannelse og støtte fra den rige del af verden.
Og husk – som forbruger har vi altid et valg.