Bryggemetode kan have betydning for kaffens kortsigtede effekter på kroppen

Et mindre lodtrækningsstudie har undersøgt, hvordan dagligt indtag af traditionelt brygget, ufiltreret kaffe påvirker kroppen hos unge kvinder. I studiet deltog 40 raske kvinder, som enten drak tre små kopper tyrkisk (ufiltreret) kaffe dagligt i fire uger eller undlod koffein.

Resultaterne viste, at indtag af ufiltreret kaffe var forbundet med mindre stigninger i blodtryk og puls samt ændringer i kolesterolniveauer. Derudover blev der observeret en forringelse af søvnkvaliteten og et fald i hormonet leptin, som er involveret i appetitregulering.

Der blev ikke fundet ændringer i kropssammensætning, blodsukker eller inflammationsmarkører. Forskerne understreger, at der er tale om et lille pilotstudie, og at resultaterne derfor bør tolkes med forsigtighed. Samlet peger studiet på, at bryggemetode og mængde kan have betydning for kaffens kortsigtede effekter, og at ufiltreret kaffe kan påvirke kroppen anderledes end filtreret kaffe.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, forslag og andet.

Skriv til os via formularen eller ring til Mette på +45 22 94 94 00.