Et nyt systematisk review og en meta-analyse har undersøgt sammenhængen mellem forskellige drikkevarer og risikoen for inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Analysen omfattede 27 studier fra 16 forskellige regioner.
Resultaterne viste, at kaffeindtag var forbundet med lavere risiko for IBD. Forskerne fandt desuden en dosis-respons-sammenhæng, hvor et højere kaffeindtag var forbundet med gradvist lavere risiko for sygdommen. Også te var forbundet med lavere risiko, mens indtag af sukkerholdige læskedrikke var forbundet med højere risiko for IBD.
Forskerne understreger dog, at resultaterne primært bygger på observationsstudier, og at der er behov for flere prospektive studier for at bekræfte sammenhængene.