Mænd med symptomer fra de nedre urinveje får ofte anbefalet at begrænse koffein, men dokumentationen for koffeins kortsigtede effekt på selve vandladningsfunktionen er begrænset. I et nyt studie blev 156 mænd undersøgt før og en time efter indtagelse af 200 ml filterkaffe med 100 mg koffein. Forskerne fandt en lille stigning i urinflowet, mens mængden af resturin ikke ændrede sig. Studiet siger dog kun noget om den akutte effekt og kan ikke bruges til at konkludere om længerevarende koffeinindtag eller oplevede symptomer.