Kaffe kan hjælpe mod træthed bag rattet – særligt i sommerens ferietrafik

Ferietid er lig med lange bilture for mange danskere, og med dem følger desværre også en øget risiko for træthed bag rattet. Træthed er en medvirkende faktor i en stor andel af trafikulykker i Europa – især på længere strækninger og i de tidlige morgentimer.

Det er en god idé at drikke kaffe med koffein for at modvirke træthed. Forskning viser at koffein i kaffe er med til at holde bilister mere vågne. Koffein er videnskabeligt dokumenteret til at øge både opmærksomhed og koncentration – to helt afgørende elementer for sikker kørsel.
Selvom grundlæggende anbefalinger som pauser og søvn stadig er de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger, fremhæver eksperter, at en kop kaffe kan være et effektivt supplement. Det gælder især, hvis man mærker begyndende træthed og stadig har et stykke vej til næste overnatning eller stop.

Råd til bilister i sommervarmen:


  • Hold pause mindst hver anden time
  • Kombinér kort lur (20 minutter) med en kop kaffe for maksimal effekt
  • Undgå at køre i de tidlige morgentimer eller efter store måltider
  • Lyt til kroppen – og stop, hvis du føler dig træt
En enkel kop kaffe kan være en lille, men vigtig hjælp til at komme sikkert frem.

Det skriver flere danske medier og ISIC.

Læs alt om de sundhedsmæssige fordele ved te og kaffe.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, forslag og andet.

Skriv til os via formularen eller ring til Mette på +45 22 94 94 00.