Kaffe og fordøjelsessystemet

Kaffe har ry for at påvirke maven og tarmen, men forskningen viser, at et moderat kaffeforbrug ikke forårsager mave- eller tarmproblemer. Tværtimod kan kaffe have en stimulerende effekt på fordøjelsen og endda mindske risikoen for visse sygdomme, som galdesten og visse kræftformer. Reaktioner på kaffe kan dog variere fra person til person.

Giver kaffe maveproblemer som refluks, mavesår eller gastritis?

Nej. Der er ingen evidens for, at kaffe forårsager refluks, mavesår eller gastritis. Kaffe øger – som mad og drikke generelt – produktionen af mavesyre, men det er ikke dokumenteret, at den forværrer tilstande som GERD. Nogle personer med følsom mave vælger dog selv at undgå kaffe.

Hvordan påvirker kaffe tarmfunktionen?

Kaffe stimulerer tarmens bevægelser (peristaltik) og kan fremme fordøjelsen. Den har dog ingen dokumenteret afførende effekt eller sammenhæng med diarré. Heller ikke ved tilstande som irritabel tarm (IBS), Crohns sygdom eller colitis er kaffe vist at forværre symptomerne, selvom nogle patienter vælger at undgå kaffe ud fra personlig erfaring.

Hænger kaffe sammen med tarm- eller bugspytkirtelkræft?

Nej. Forskningen viser ingen sammenhæng mellem kaffe og øget risiko for tarm- eller bugspytkirtelkræft. Tværtimod tyder visse studier på, at kaffe kan have en beskyttende effekt, især mod kræft i bugspytkirtel og lever.

Hvad med galdesten og leversygdomme – er kaffe skadeligt?

Tværtimod. Studier viser, at kaffe kan nedsætte risikoen for symptomgivende galdesten – op til 45 % hos mænd. Desuden tyder forskning på, at kaffe kan bremse udviklingen af leversygdom og nedsætte risikoen for leverkræft, også hos personer med eksisterende leversygdom.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, forslag og andet.

Skriv til os via formularen eller ring til Mette på +45 22 94 94 00.