- Undervisning
Fairtrade
Fairtrade drejer sig kort og godt om fair, eller retfærdig handel. Filosofien bag fairtrade er at sikre bønder og plantagearbejdere en fair pris for deres varer.

Foto: Fairtrade Denmark
Uanset om det er en opkvikkende kop morgente eller en afslappende kop te efter en lang dag, ved du, at hvis din te er fairtrade, gavner den også den bonde eller arbejder, der har dyrket den.
Fairtrade i danmark

Foto: Fairtrade Denmark
Fairtrade og rainforest alliance
Hos Fairtrade er målet gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere i Afrika og Asien samt Syd- og Mellemamerika. Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men står for at mærke produkter, der lever op til Fairtrade-standarderne. Fairtrade informerer desuden forbrugere om mærkningsordningen og arbejder for, at varerne er tilgængelige for så mange forbrugere som muligt.
Når produkter bærer Fairtrade-mærket, betyder det, at bønderne får en bedre betaling. Hvis eksempelvis verdensmarkedsprisen dykker, tjener bønderne stadig en minimumspris, som dækker, hvad det koster at dyrke råvaren på bæredygtig vis. Hvis verdensmarkedsprisen går op over mindsteprisen, følger Fairtrade-prisen med op. Derudover tjener de en Fairtrade-bonus, som bønderne i fællesskab bestemmer over. Nogle vælger at bygge en skole eller en sundhedsklinik. Andre investerer i forbedring af dyrkningsmetoder. Kooperativerne skal leve op til Fairtrades krav om en bæredygtig produktion, miljøhensyn og respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
I 2019 bliver to af to verdens førende bæredygtighedscertificeringsorganisationer Rainforest Alliance- og UTZ-mærkerne slået sammen. Den nye fusion bliver kaldt Rainforest Alliance, og organisationen takler miljømæssige- og sociale spørgsmål i verden, herunder klimaforandringer, skovrydning, fattigdom og ikke-bæredygtigt landbrug. Rainforest Alliance vil forenkle certificeringsprocessen og fortsætte med at forbedre vilkårene for landmænd og skovsamfund.