- Undervisning
Kaffe og klima
Hvad betyder klimaforandringer for kaffens vækstbetingelser? I dette forløb lærer I, hvordan klimaforandringer og kaffe hænger sammen, og hvad vi kan gøre for at sikre, at der også er kaffe i fremtiden.
Klimaforandringer er en udfordring for kaffens fremtid
Du har helt sikkert hørt om klimaforandringer i skolen, i nyhederne eller på de sociale medier. Mange eksperter og forskere har bevist, at klimaforandringerne er i fuld gang, og at resultaterne af disse allerede kan mærkes og ses. Men hvad har det nu lige med kaffe at gøre? Faktisk ikke så lidt endda. Hvad vil der f.eks. ske med produktionen af kaffe? Med kaffetræets vækstbetingelser? Hvilke konsekvenser har det for kaffebønderne og for os som forbrugere? Spørgsmålene er mange, og det kræver faglig viden at forstå, hvad klimaforandringerne skyldes og ikke mindst konsekvenserne af disse.
Alle FN´s medlemslande har skrevet under på de 17 verdensmål. De skal sikre bedre leveforhold og planetens fremtid og dermed også produktionen af kaffe. Målene understøtter hinanden, men vi har valgt at fokusere på nummer 1, 4, 8, 12, 13 og 15 i dette materiale. I kan vælge at sætte jer ind i målene, inden I starter, eller gøre det undervejs. Hvis I vælger det sidste, så fremgår det tydeligt (f.eks. FN 13), hvilket mål der fokuseres på i de enkelte afsnit.
Opgaver
Opgaverne i dette materiale fokuserer på klimaforandringer, kaffens vækstbetingelser, FN’s verdensmål (1, 4, 8, 12, 13 og 15), produktion af kaffe og alternative produktionsmetoder.
Materialeliste
Opgave 1: Klima
Opgave
- Foruden Etiopien skal du udvælge mindst 3 lande fra hvert af kontinenterne: Sydamerika, Afrika og Asien.
- Undersøg landene i forhold til klimazone og plantebælte.
- Brug atlas og klimakort.
- I hvilken klimazone kan man producere kaffe?
- Hvad kendetegner denne klimazone?
- Brug evt. linket til kontrol af dine svar ift. klimazone
Opgavetekst
Taler man om vejret, og det er der mange der gør, så er det ud fra et øjebliksbillede. Vejret fortæller os noget om, hvad eksempelvis temperaturen vil være i den kommende periode. Vejrudsigten fra tv er et godt eksempel på dette.

Kilde: DMI
- Geografisk position (bredde- og længdegrad). Bemærk at solindstrålingen er en vigtig faktor.
- Landets/områdets placering i forhold til hav, land og bjerg.
- Højden over havets overflade (temperaturen falder med højden).
- Cirkulationen af varme i oceaner og atmosfæren.
Opgave 2.1: Klimaforandringer (FN 13)
Opgave
- Se videoen nedenfor og bliv klogere på atmosfæren, drivhuseffekten og global opvarmning.
- Hvilken betydning har atmosfæren for livet på jorden?
- Forklar begrebet drivhuseffekt?
- Hvilken betydning har den øgede mængde af drivhusgasser for temperaturen på jorden?
Opgavetekst
Alle målinger viser, at mængden af bl.a. CO2 er stigende. Spørgsmålet er så, hvilken betydning dette har for klimaet og produktionen af kaffe.

Opgave 2.2: Klimaforandringer (FN 13)
Opgave
Læs her inden du løser opgaverne
- Aflæs gennemsnitstemperaturen for perioden 1873-1900 og for perioden 1990-2020. Hvor meget er gennemsnitstemperaturen steget?
- Hvorfor er det forkert at sammenligne f.eks 2010 med 2020?
- Hvilken betydning har det, ifølge linket, at gennemsnitstemperaturen stiger?
Vurdér/diskutér i grupper: - Hvilken betydning kunne ændringer i temperaturen, og følgerne heraf, have for produktionen af kaffe?
Opgavetekst
Opgave 3.1: Produktion af kaffe og klimaforandringer
Opgavetekst
Sådan ser det ud i Etiopien (FN 1, FN 4, FN 8)
Kaffetræet og “skyggetræerne"
“Kaffe er et træ, der elsker andre træer, og du skal have et vist niveau af trædække for at få kaffe af god kvalitet” siger Demu Lemma Tsegaye, Rainforest Alliances landedirektør for Etiopien.

Kaffe- og skyggetræer i Brasilien. Kilde: Unsplash
Opgave 3.2: Produktion af kaffe og klimaforandringer
Opgave
- Læs denne artikel og diskutér i klassen, hvilken betydning dette projekt kan have for produktionen af kaffe på sigt.
- Tænk over: Hvad skal de mange små farmere leve af, hvis de ikke kan dyrke kaffe?
Opgavetekst
Opgave 3.3: Produktion af kaffe og klimaforandringer
Opgave
- Undersøg hvad khat er
- Se videoen nedenfor, gerne mere end én gang, og find svar på nedenstående spørgsmål:
- Hvorfor går flere farmere over til produktion af khat?
- Hvilke udfordringer står kaffefarmeren over for?
- Værten for TRT World snakker om “poor land management”. Hvad svarer kaffefarmeren, Eyaso Kathelo?
- Hvilke andre udfordringer hører vi om i indslaget?
Opgavetekst
Dyrkning af Khat i Etiopien
Opgave 4: Andre trusler mod kaffeproduktionen – Plantesygdomme
Opgave
- Læs her om kaffebærsyge og visnesyge. Teksten er på norsk.
- Vurdér ud fra jeres viden, om disse sygdomme kan forårsages af klimaforandringerne?
- Gå sammen to og to. I skal lave en tegneserie (12-16 billeder), der tydeligt viser problematikken omkring kafferust, samt en mulig løsning på problemet. Inden I går i gang, skal I indhente information via nedenstående links:
Opgavetekst

Kilde: Carvalho et al 2011, via Wikipedia Commons, CC BY 2.5
Opgave 5: Kaffetræeets ideelle vækstbetingelser
Opgave
- Tænk over: Hvis man ønsker at fortsætte arbejdet med at dyrke hybridplanter, hvordan hænger det så sammen med, at man rydder skov til fordel for landbrugsjord, når de “ægte kaffetræer” (oprindelige arter) vokser i netop disse skove?
Opgavetekst
Hvordan vil kaffetræet/kaffebusken have det? ideelle vækstbetingelser
Der findes over 50 forskellige kaffeplanter, men det er kun tre, der indgår i produktionen. Arabica udgør 75% af produktionen, mens Robusta udgør 24% og Liberica 1%. Kaffeplanterne er tropiske planter og er på flere måder lidt sarte. De tåler ikke frost, skal have varme, vand i passende mængde og helst ikke for meget direkte sollys. Temperaturen skal optimalt set ligge på mellem 18-26 grader, og jorden skal gerne være fugtig.
Hvor finder man disse vækstbetingelser?
I højlandsområderne i troperne, mellem 500 og 2000 m over havet, finder man netop disse forhold. Her er Etiopiens højlandsplateauer et ideelt sted – se kort:

Kilde: Stock Photo

Udfordringer – handling – løsninger – sikring af kaffebøndernes livsgrundlag mv.

Kaffeproduktionen skal sikres
Planteforædling – krydsning – podning

Definitioner:
- Planteforædling sker ved, at man krydser nøje udvalgte planter med ønskede egenskaber, og så i afkommet forsøger at finde den eller de planter, der repræsenterer en forbedret genetisk sammensætning. Altså en plante der klarer sig bedre end forældrene.
- Krydsninger er parringer (hos planter bestøvninger) mellem individer, som er genetisk forskellige, f.eks af forskellig art, varietet, race eller fra forskellige genetiske linier eller stammer. Afkommet kaldes ofte også krydsninger eller hybrider.
- Podning er en formeringsmetode, hvor to stykker levende plantevæv, podekvist og grundstamme, bringes til at vokse sammen og derefter udvikles til én plante. Formålet med at pode på en grundstamme er, at man ønsker et træ med en bestemt størrelse, samt at man ønsker at sikre en ensartet og sund vækst.
For kaffetræet vil man udnytte de gode egenskaber fra Arabica og Robusta kaffen. Arabica har den bedste smag, og Robusta kan bedre klare sig i et varmere klima. Her vil man krydse eller pode arterne sammen. Tilsammen skulle det give en mere modstandsdygtig plante, der bevarer den gode smag.

Kilde ing.ku.dk // Billedet her er fra Nicaragua, hvor man har podet kaffesorten Arabica på kaffesorten Robusta
Opgave 6: Økologi og skyggetræer (FN 15)
Opgave
Danmark og økologi
Se oversigten over økologiske varers markedsandel i opgaveteksten – og tænk over:
- Hvordan kan det være, at de økologiske bananer har en markedsandel på hele 66,5%?
- Hvorfor tror du, at økologisk fjerkræ kun har en markedsandel på 2,3%?
- I EU dyrkes der økologiske produkter på 8,5% af landbrugsjorden.
- Verdens samlede landbrugsareal er på 1,5 mia ha
Læs her, hvis I vil vide mere om det økologiske marked
Opgavetekst
Hvordan ser det ud i Danmark mht økologi? (FN 12)
Opgave 7: Fair Trade
Opgave
Se videoen om Fairtrade nedenfor og find svar på følgende spørgsmål:
- Hvordan fungerer Fair Trade?
- Hvad går Fair Trade bonus ud på?
- Hvilke andre fordele er der, ifølge filmen, ved Fair Trade ordningen?
- Diskutér fælles, i klassen, om I tror, at regler og bestemmelser altid bliver overholdt?
I videoen bliver det nævnt, at Fairtrade-bonussen eventuelt kan bruges til omlægning til økologisk produktion. Måske kan dette være med til at dæmme op for klimaforandringernes indvirkning på landbruget.
- Læs om Fairtrades arbejde med klimaløsninger og beskriv, hvilke tiltag der gør det muligt at drive landbrug i et nyt klima.
Opgavetekst
Men hvad står mærket egentlig for?
Opgave 8: Klima – Smart og Bæredygtigt landbrug (FN 1, 2, 6, 12 og 15)
Opgave - 5 minutter for dig selv!
Vi er alle forpligtet til at efterleve FN`s verdensmål
- Læs uddraget fra Rainforest Alliance nedenfor og tænk over: Hvem bør tage ansvar for at kunne brødføde verdens stigende befolkning?
Opgavetekst
Klimaudfordringerne er en del af vores hverdag. Hvordan de udvikler sig i fremtiden er svært at spå om. Dog viser mange prognoser og modeller, at temperaturen stiger, nedbøren bliver mere uforudsigelig, høstudbyttet falder, vækstsæsonen ændrer sig, og afgrøderne vil være mere sårbare over for plantesygdomme.

Rainforest Alliance
“With a population expected to balloon to 9.8 billion by 2050, climate-smart agriculture is crucial to global food security, as well: Smallholder farmers currently provide more than 80 percent of the food consumed in large parts of the developing world, particularly South Asia and sub-Saharan Africa.”

Opgave 9: Fremtidens kaffeproduktion
Opgave
Klassen skal opdeles i 5 grupper
- Anvend følgende link
- Hvad består The Basics af?
- Hvad er målet med de tre søjler?
I det følgende skal I gruppevis undersøge de klimasmarte metoder
- Fordel områderne mellem jer og fremlæg for hinanden
– Gr 1. Crop (afgrøde) management
– Gr 2. Soil (jord) management
– Gr 3. Pest og disease (skadedyr og sygdomme) management
– Gr 4. Shade trees (skyggetræer)
Opgavetekst
Som du nok har læst dig frem til, er der mange udfordringer forbundet med at producere fødevarer, herunder kaffe. Men hvordan kan produktionen af kaffe stadig brødføde de mange mennesker, der arbejder indenfor denne sektor? Spørgsmålet kunne også være:
- Hvordan skal der produceres kaffe i fremtiden?
- Hvad kan man gøre, i selve produktionen, så det foregår på en “klima-smart måde”?
I dag dyrkes det meste kaffe som en monokultur. Det betyder, at kaffetræet er den eneste plante på marken uden skyggetræer eller skygge fra andre afgrøder. Sådan foregår det inden for produktionen af mange landbrugsafgrøder. Denne produktionsform har til formål at øge udbyttet og effektiviteten. Et af hovedproblemerne er, at man rydder skov. Ifølge Global Forest Review forsvinder der skov som følge af produktionen af bl.a. kødkvæg, palmeolie, gummi, kakao, soja, men også kaffe.
“Man” er jo godt klar over, at det intensive landbrug ikke er en bæredygtig måde at producere på. Derfor er tendensen, at mange kaffeproducenter samarbejder med kooperativer og enkelte farmere om at producere kaffen på en anden måde. Agroforestry eller skovlandbrug og dermed skovkaffe kunne være en del af løsningen. Der er selvfølgelig stor forskel på mængden af beplantning. I den ene ende af skalaen står kaffetræerne dybt inde i skoven omgivet af den oprindelige vegetation, og i den anden ende planter man træer med jævne mellemrum, så der opnås delvis skygge. Begge dele er en fordel for kaffetræet.
- Kig grundigt på nedenstående figur. Bemærk begreberne mono- og polykultur.
- Hvor har kaffetræet de optimale vækstbetingelser?
Opgave 10: Afslutning
Opgave
Opgave - del 1:
Læs om et dansk projekt i Kenya, Tanzania og Colombia her: Link
- Hvorfor tror du, projektet hedder “Next Generation Coffee?
- Hvad er de to primære problemer i produktionen af kaffe?
Opgave - del 2:
Nu er det jer, der skal være eksperter. Produktionen af kaffe skal sikres, og et af ovenstående løsningsforslag kunne måske bidrage til dette. Det kunne f.eks være forædling af kaffeplanter, genplantning af skov, klima-smart landbrug eller omlægning til økologisk produktion. Måske finder I selv nye muligheder.
- Gå sammen i grupper a 3-4.
- Udvælg fagligt område
- Lav en brainstorm (Gør brug af de 4 typer af hv-spørgsmål nedenfor)
– Faktaspørgsmål – hvad, hvor, hvem
– Forklaringsspørgsmål – hvorfor, hvordan
– Vurderingsspørgsmål – der spørges ind til holdninger og vurderinger, f.eks: “Er der en sammenhæng mellem…….”, “Er det rimeligt at…..”
– Handlingsspørgsmål – “Hvad kan man gøre for at ……..”, “Hvordan kan vi ændre…..” - Find egnet materiale
- Faglig læsning – gå i dybden med netop jeres område
- Forbered en mundtlig fremlæggelse af ca. 5 minutters varighed
Mundtlig fremlæggelse i ca. 5 min
Husk, til en mundtlig fremlæggelse skal tilhørerne have noget at kigge på. Benyt eventuelt slides, plancher eller andet visuelt. Brug gerne stikordskort.