Danskerne drikker stadig enorme mængder kaffe – men ikke helt så meget som før. Nye tal viser, at hjemmeforbruget er faldet markant siden 2021.
Tiden med corona og udbredt hjemmearbejde er forbi, og det kan mærkes på danskernes kaffevaner. I flere år har vi holdt os stabilt på omkring 4,5 milliarder kopper kaffe om året, men siden 2021 er forbruget faldet støt. Allerede i 2023 dykkede forbruget til under 4 milliarder, og i 2025 ramte det 3,68 milliarder kopper.
Tallene dækker dog kun den kaffe, vi køber i supermarkedet og drikker derhjemme. Kaffen på caféen, restauranten eller kontoret er ikke medregnet. Det samlede kaffeforbrug kan derfor være højere – men tendensen i hjemmet er klar.
Fra 2024 til 2025 er hjemmeforbruget faldet med knap 200 millioner kopper om året. Alligevel er niveauet stadig bemærkelsesværdigt højt for et land med knap seks millioner indbyggere.
Følg udviklingen i kaffe købt i dagligvarehandlen fra 2014 til 2025:
