- Sundhedstilstande
Kaffens Q&A
Kaffe er mere end en morgenrutine – den er en kilde til antioxidanter og forbindes med en nedsat risiko for en lang række livsstilssygdomme. Nyere forskning peger på, at 3-4 kopper kaffe om dagen kan være en sund del af en balanceret livsstil for langt de fleste mennesker.
Fra skurk til anbefaling
Kaffe har været igennem en bemærkelsesværdig udvikling. Hvor den tidligere blev udskældt for at give hjertebanken og ødelagt søvn, er billedet i dag langt mere nuanceret. Forskning har gjort os klogere, og kaffe bliver nu fremhævet for sine gavnlige egenskaber: Den skærper opmærksomheden, kan forbedre præstationsevnen og er genopstået som en gastronomisk nydelse.
Læs mere om, hvordan kaffe påvirker kroppen og hvilken rolle den spiller i forhold til forskellige sygdomme.
Koffein
Koffein er verdens mest udbredte naturlige opkvikker – og en stimulans, som er en fast del af hverdagen for millioner af mennesker. For mange starter dagen først rigtigt med en kop kaffe, men koffein findes også i te, energidrikke, cola, varm kakao og endda chokolade.
Kræft
Kan kaffe øge risikoen for kræft? Det spørgsmål har optaget forskere i årtier. Den samlede videnskabelige evidens peger dog på, at et moderat kaffeforbrug ikke øger risikoen for kræft – og i flere tilfælde ses endda en neutral eller muligvis beskyttende effekt. Enkelte studier har antydet sammenhænge med specifikke kræftformer, men disse fund er ofte påvirket af andre livsstilsfaktorer som rygning og alkoholforbrug.
Hjerte-kar-sundhed
Kaffe er længe blevet mistænkt for at belaste hjertet, men den nyeste forskning fortæller en anden historie. Et moderat kaffeforbrug er ikke forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme – og i nogle tilfælde peger forskningen endda på en mulig beskyttende effekt. Blodtryk og kolesterol påvirkes i varierende grad afhængigt af bryggemetode og koffeinfølsomhed.
Type 2-diabetes
Kaffe har vist sig at spille en interessant rolle i forhold til type 2-diabetes. Forskning peger på, at et moderat dagligt kaffeforbrug kan reducere risikoen for at udvikle sygdommen med op til 25 %. Kaffe er samtidig sikker for personer, der allerede har diabetes – både type 1 og type 2 – og kan endda i visse tilfælde have gavnlige effekter. Mekanismerne bag er endnu ikke fuldt forstået, men både koffein og andre bioaktive stoffer i kaffen kan spille en rolle.
Leverfunktion
Flere studier viser, at et moderat og regelmæssigt kaffeindtag kan være gavnligt for leveren. Kaffe forbindes med lavere risiko for leversygdomme som fibrose, cirrose og leverkræft – også hos personer, der allerede har nedsat leverfunktion. Selvom det præcise virkningsprincip stadig undersøges, tyder meget på, at kaffe indeholder stoffer med beskyttende effekt – ud over koffein alene.
Væskebalance
Kaffe har længe haft ry for at virke dehydrerende – men den myte holder ikke længere. Nyere forskning viser, at kaffe bidrager positivt til kroppens væskebalance, og at et moderat kaffeforbrug tæller med i det daglige væskeindtag på linje med vand og andre drikke. Sort kaffe består af over 95 % vand og kan derfor fint indgå som en del af din samlede væskeforsyning – også ved fysisk aktivitet og i varmt vejr.
Graviditet
Kaffe og koffein har længe været genstand for debat i forbindelse med graviditet. Men den samlede forskningsbaserede konklusion er klar: Et moderat koffeinindtag (200–300 mg pr. dag fra alle kilder) anses generelt for sikkert for både mor og barn. Der er ikke fundet overbevisende evidens for, at kaffe øger risikoen for komplikationer i graviditet, påvirker fertiliteten negativt eller skader barnet. Gravide bør dog være opmærksomme på deres samlede koffeinforbrug og rådføre sig med egen læge ved tvivl.
Knoglesundhed
Kaffe har været nævnt som en mulig risikofaktor for knogleskørhed og hoftebrud – men den videnskabelige evidens understøtter ikke en direkte sammenhæng. Et moderat kaffeforbrug (3–5 kopper dagligt) kan fint indgå i en sund og balanceret livsstil, så længe man samtidig får tilstrækkeligt med calcium, D-vitamin og motion – som er langt vigtigere faktorer for knoglesundheden.
Mental præstation
Kaffe – og især koffeinen i den – har dokumenteret positiv effekt på årvågenhed, koncentration og humør. Den kan også hjælpe os med at holde os friske i kedelige opgaver, under natarbejde eller på lange køreture. Koffein er ikke afhængighedsskabende i klinisk forstand, men nogle oplever midlertidige symptomer ved brat stop. Effekten på søvn varierer individuelt.
Hjernesundhed og aldring
Kaffe ser ud til at have en beskyttende effekt på hjernen – særligt hos ældre. Forskning tyder på, at et moderat og regelmæssigt forbrug af kaffe (3–4 kopper dagligt) kan være forbundet med lavere risiko for kognitiv svækkelse, Alzheimers, Parkinsons og slagtilfælde. Mekanismerne er endnu ikke fuldt klarlagt, men studier peger på, at både koffein og andre stoffer i kaffen spiller en rolle.
Fordøjelsessystemet
Kaffe har ry for at påvirke maven og tarmen, men forskningen viser, at et moderat kaffeforbrug ikke forårsager mave- eller tarmproblemer. Tværtimod kan kaffe have en stimulerende effekt på fordøjelsen og endda mindske risikoen for visse sygdomme, som galdesten og visse kræftformer. Reaktioner på kaffe kan dog variere fra person til person.
Fysisk præstation
Kaffe – og især koffeinen i den – har vist sig at være et effektivt ergogent middel, der kan forbedre fysisk ydeevne. Uanset om du dyrker udholdenhedssport eller højintens træning, tyder forskningen på, at 2–4 kopper kaffe før aktivitet kan forbedre både præstation, udholdenhed og oplevelsen af anstrengelse – uden at øge risikoen for dehydrering.
Kaffe, sundhed og sygdom
Vidensråd for Forebyggelse har udarbejdet en stor dansk rapport om kaffe – sundhed og sygdom.
Vidensrådet konkluderer:
Et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen har en overbevisende beskyttende effekt mod udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom.
Nyere studier tyder også på, at kaffe kan mindske risikoen for blodprop og blødning i hjernen.
Andre studier peger i retningen af, at et kaffeindtag sænker den samlede kræftrisiko og beskytter mod Alzheimers sygdom, selvmord og depression samt kræft i mundhule, svælg, lever, tyk- og endetarm samt livmoder.
